IT-støttet vidensdeling, F07

Blog for Ole, Niels & Jens omhandlende arbejdet med kollektivintelligens.dk

Monday, June 4, 2007

Disposition v2

Disposition

  1. Kapitel 1: Introduktion
    1. Indledning ~½s
    2. Præsentation af empirien: Kollektivintelligens.dk ~1½s
    3. Problemformulering ~0,25s
    4. Metode ~½s
  2. Kapitel 2: Social situering af empirien
    1. (indledning om kollektiv intelligens) ~½s
    2. Boundary objects & referencerammer
      1. Motivation & dynamik
    3. Analyse ift. pkt. 2
    4. Kollektiv forfattervirksomhed (kollaboration vs. kooperation)
    5. Analyse ift. pkt. 4
    6. Delkonklusion, hvor vi samler op på pkt. 3 og 5
  3. Kapitel 3: It-værktøjer til vidensdeling (teknologisk fokus)
    1. It-værktøjer: Kvaliteter i brug
    2. Klassiske samarbejdsværktøjer
    3. It-værktøjer i empirien: Internet-browseren som værktøj - arbejde via Nettet (teknisk redegørelse)
      1. Debatfora
      2. Blogs
      3. Wikis
      4. Tidsliggørelse i blogs og wikis
    4. Alternative it-værktøjer (teknisk redegørelse)
      1. (se liste fra blog: http://it-viden.blogspot.com/2007/04/it-vrktjer-til-vidensdeling.html)
    5. Analyse: Værktøjer i brug
      1. "Groupware" som begreb
      2. Diskrepansen mellem wiki-platformen og det endelige produkt
      3. (mere)
  4. Kapitel 4: Retningslinier for lignende projekter
    1. Opsummering af resultater fra ovenstående analyse-dele
    2. Perspektivering til andre kollektive projekter (Oles portefølje)
    3. Diskussion
    4. Konklusion
  5. Referencer
  6. Bilag (Oles og Niels' porteføljer)

Tuesday, May 8, 2007

Noter fra feedback, tirsdag d. 8. maj

Mine noter er - stikordsform - som følger:

  • Manglende rettethed - hvem skal bidrage? Er der faktorer som anciennitet og meritter på spil, eller kan alle deltage på lige vilkår? Bliver det så stadig bedre end summen af individerne?
  • Problematisering af projektet -> retningslinier ELLER: Problematisering af kollektiv produktion på Nettet?
    • Mulig problemstilling: Er kollektiv forfattervirksomhed problematisk når samarbejdet udelukkende er net-baseret?
    • Beskriv og problematisér betingelser for kollektiv forfattervirksomhed i forhold til kollektiv produktion (e.g. Wikipedia), der tilsyneladende kan fungere.
    • Giver fælles referenceramme vidensdeling? Hvordan skabes den, når udelukkende samarbejdet er net-baseret?
  • Connecta har ikke taget teten - hvorfor? Hvad med ham Hans Henrik?
  • Er der noget om faglig stolthed vs. synlighed for arbejdspapirer? Kan man overhovedet skrive en tekst sammen? (opgaveskrivning synes altid at ende med opdeling og uddelegering af afsnit)
  • Tilsvarende projekter (linuxbog.dk, a million penguins) - er de blevet bedre via kollektiv forfattervirksomhed / -produktion? Er der noget at sammenligne (objektivt) med?

Og en sidebemærkning: Skal vi ikke lige kigge noget nærmere på communities of practice <-> symbolsk interaktionisme? Frank & co. havde vist fat i noget der...

Monday, May 7, 2007

Foreløbig disposition

Disposition

  1. Kapitel 1: Introduktion
    1. Indledning
    2. Præsentation af empirien: Kollektivintelligens.dk
    3. Problemformulering
    4. Metode
  2. Kapitel 2: Kollektiv intelligens som begreb (socialt fokus)
    1. Hvad er kollektiv intelligens?
    2. Organisation & referencerammer
      1. Motivation & dynamik
    3. Kollektiv forfattervirksomhed
    4. (Analyse)
  3. Kapitel 3: It-værktøjer til vidensdeling (teknologisk fokus)
    1. Benyttede it-værktøjer (teknisk redegørelse)
      1. Browseren som værktøj - arbejde via Nettet
      2. Blogs
      3. Wikis
      4. Debatfora
    2. Alternative it-værktøjer (teknisk redegørelse)
      1. (se liste fra blog: http://it-viden.blogspot.com/2007/04/it-vrktjer-til-vidensdeling.html)
    3. Brug af it-værktøjer i empirien (analyse, brugsmæssig redegørelse)
  4. Kapitel 4: Retningslinier for lignende projekter
    1. Diskussion
    2. Konklusion

Thursday, May 3, 2007

Opgavebeskrivelse

Baggrund
Udgangspunktet for vores opgave er som tidligere skrevet projektet, der ligger til grund for etableringen af hjemmesiden kollektivintelligens.dk. Kort fortalt vil man med dette projekt, der blev igangsat februar 2007, forsøge at skabe en bog ud fra et wiki-baseret samarbejde. Bogen skal efterfølgende trykkes og udgives i efteråret 2007.
Projektet er overordnet set funderet i en anerkendelse af at man gennem kollektivt arbejde skaber et bedre resultat end man ville kunne gøre individuelt. De digitale medier er i denne sammenhæng et værdifuldt redskab til at understøtte kollektivt arbejde. Bogen skal i sig selv omhandle kollektiv intelligens og herunder hvordan man med afsæt i begrebet kan åbne op for et uudnyttet potentiale i fællesskabet.

"Projektet er blevet til ud fra et behov for at klarlægge og beskrive de mekanismer og processer som organisationer kan anvende for at frigøre det kollektive potentiale. " (citat fra http://www.kollektivintelligens.dk/om-projektet/)

Selve processen med at skabe bogen, skal altså finde sted på kollektivintelligens.dk, hvor tanken er at alle og enhver kan deltage i projektet. De digitale værktøjer, der skal bruges i processen er henholdsvis et debatfora, hvor man kan diskutere generelle ting samt bogens struktur/udformning og en wiki, der betegnes som selve "byggepladsen" for bogen.

Problemstilling
Ved at følge det påbegyndte projekt på kollektivintelligens.dk, vil vi kaste lys over, hvordan en løbende diskussion om kollektiv intelligens bliver til et endeligt produkt i bogform. I den sammenhæng vil vi bl.a. forholde os til, hvordan It-støttet vidensdeling fungerer i denne sammenhæng, og betragte de forskellige valgte it-redskaber på kollektivintelligens.dk, med fokus på om wiki´en. Vi vil derfor også se på hvilke andre redskaber der kunne bruges til at hjælpe projektet kollektivintelligens.dk til at blive en realitet.

Problemstillinger: Vi vil prøve at finde svar på:
Hvad er kollektiv intelligens?
Hvor velvalgt er wiki´en som it-redskab, når wiki'en netop ikke er det færdige produkt?
Hvordan udnytter man en hypertekstplatform som udviklingsmiljø for et statisk, lineært produkt, f.eks. at kontekstuelle links (interreferentielle links på tværs af teksten) kun er mulige i begrænset omfang på papir.
Hvilke egenskaber er nødvendige i et IT-værktøj til kollektiv forfattervirksomhed? ... og hvilke egenskaber kan potentielt besværliggøre denne proces?
Hvordan bestemmes hvad der skal udgøre det endelige produkt, og hvem foretager disse beslutninger? Indgår alle bidragydere på lige vilkår eller opbygger man anerkendelse og meritter gennem løbende deltagelse?
Hvordan skabes og opretholdes en konstant dynamik mellem deltagerne?
Hvordan motiveres deltagerne til at aktivt deltage i processen?

Teori
Med inspiration fra CSCW vil vi sætte empirien i forhold til spektret mellem kollaboration og kooperation. Desuden vil vi se, hvordan man benytter de tilgængelige værktøjer (diskussionsforum og wiki-diskussion) til at etablere og redefinere en fælles referenceramme og regelsæt for projektet som helhed såvel som de enkelte tekststykker. I diskussionen omkring etableringen af en fælles referanceramme og arbejdet frem mod et fælles mål, vil vi også inddrage teoretiske begreber som "boundary objects" (Susan Leigh Star) og evt. "standardized packages" (Fujimura), der kan synliggøre og forklare hvordan man, til trods for forskellige indgangsvinkler fra de involverede, i praksis kan samarbejde frem mod et mål.

It-værktøjer
Som omtalt vil vi forholde os kritisk til de værktøjer, man har valgt at benytte til projektet. Som det kan læses af ovenstående, er vi på ingen måde overbeviste om, at de valgte værktøjer nødvendigvis er passende; det er vores formodning, at der både kan findes eksempler på værktøjernes begrænsninger (på steder hvor disse begrænsninger ikke burde være), samt værktøjer der kan mere end godt er (for det aktuelle projekt og produkt). For at gå i dybden med denne kritik må vi nødvendigvis sætte os grundigt ind i de benyttede værktøjer og de muligheder, der er at finde heri. En del af opgaven vil ligeledes være at inddrage (fungerende) eksempler fra andre platforme og værktøjer, der kan illustrere vores pointer og hypoteser.

Opgavens målsætning
Tanken er at opgavens resultat/produkt bliver en slags model for, hvordan man (kollektivintelligens.dk) efter vores vurdering skulle have grebet projektet og processen an. Ved at analysere de benyttede værktøjer samt måden de anvendes på, vil vi kunne sige hvilke funktioner og egenskaber IT-værktøjerne skal kunne besidde for at skabe et fornuftigt udgangspunkt for lignende projekter (kollektiv produktion på nettet). Samtidig vil vi kunne formulere nogle generelle retningslinier eller principper for lignende projekter, som kan hjælpe til hvordan man opnår dynamiske og værdifulde procesforløb og i sidste ende et optimalt resultat.

Monday, April 23, 2007

IT-værktøjer til vidensdeling

VærktøjGenerelle betragtningerTid/sted-dynamikProjekt-specifikt
MailMest benyttede teknologi til vidensdeling.

Bruges ofte til mange formål (bl.a. dokumentdeling, påmindelser, erstatning for breve og telefonopkald).

Mere uforpligtende / mindre påtrængende end telefonopkald o.lign.

Mindre officielt end alm. breve.
Forskudt* / forskudt (men kan være samme sted, hvis man ønsker at lave påmindelser til sig selv etc. Det gælder mange af nedenstående værktøjer).
Ikke mail-baseret, men man får notifikationer om nye indlæg i debatforum og kommentarer på bloggen.

Benyttes til afsending af nyhedsbreve til abonnenter.

Det er ikke utænkeligt, at forfatterne benytter mails til at korrespondere omkring forfattervirksomheden (jf. forrige indlæg omkring publicering under selve skriveprocessen).

Det kunne være en mulighed at lade wiki'en tilbyde en "watchlist", hvor notifikationer sendes via mail.
Instant Messaging
Mindre påtrængende end telefonopkald og mails - ingen garanti for svar.

Endnu mere afgrænset end mails, da modtagere oftest skal godkende afsenderen som kontaktperson (og man skal kende modtagerens bruger-ID).

Personlig henvendelse: På samme måde som mails (og telefonopkald etc.) udsendes beskeder til et afgrænset rum.

Rummer (hvis ønsket) mange af de andre værktøjers funktionalitet.
Samme (dog mulighed for offline-beskeder) / forskudt
Benyttes ikke.

Relevans: Kunne benyttes som supplering til debatforum under selve udarbejdelsen af en specifik tekst.
Wiki
Mulighed for publicering til offentlighed eller afgrænset brugergruppe.

Rettet mod evolutionær viden (og giver mulighed for at følge vidensudviklingen gennem versionering).

Tænkt som åbent og selv-censurerende (men det afhænger af anvendelse).

Baseret på deltagelse - samarbejde om fælles ressource.
Forskudt / forskudt
Offentligt for både læsning og editering.

Relevant som platform, da der er tale evolutionært arbejde.

Kritik: Hvem bestemmer over den endelige version? Og hvad der er den endelige version?

Kritik: Er en wiki overhovedet optimal til udarbejdelse af en bog?

Kritik: Understøtter ikke samarbejde i real-tid.

Hvorfor ikke lade de enkelte wiki-sider tilbyde en diskussions-side i stedet for forummet ("Bogen"-delen) for at holde debatten ved selve teksten?

(Se desuden "værktøjet" fra forrige uge)
BlogSelv-publicering.

Mulig motivation for blogging: 1) Dokumentér ens liv, 2) Kommentere og ytre mening, 3) Udtrykke
følelser (catharsis), 4) Artikulere idéer gennem skrivning (muse), 5) Opretholde communities /
fora.

Som teknologi adskiller en blog sig ikke fra personlige hjemmesider, men er lettere at bruge for flertallet.
Forskudt / forskudt
Kun udvalgte brugere kan skrive indlæg på bloggen. Alle kan kommentere.

Benyttes til kategorisering af indlæg.

Benyttes til formidling af aktuelle nyheder på siden og relateret til projektet.

Burde alle der har bidraget til teksterne på wiki'en have mulighed for at skrive blog-indlæg?

Relevans: Lader til at være et velvalgt værktøj til den afgrænsede brug.
Debatforum / Bulletin BoardMulighed for diskussion i forskudt tid.

Kategoriseret og emneopdelt.

Henvender sig - som eksempelvis blogs - til offentligheden, i.e. uspecificerede modtagere. Det må netop være motivationen, at man kan nå ud til mennesker man ikke kender i forvejen (man skal ikke kende mail-adresse etc.) og derved skaber en anden indgangsvinkel.
Forskudt / forskudt
Kunne man indføre "rating" inden for de enkelte tråde, så en kommentar kan markeres som "relevant", "ligegyldig", ... ? (Se eksempelvis diskussioner på newz.dk)

Kunne ovenstående være en hjælp til at bestemme bogens endelige indhold?

Relevans: Diskussionforummet er både relevant og nødvendigt for tilblivelsen af det endelige produkt. Der skal kunne skabes konsensus. En hjælp til kollektiv hukommelse. Man kan diskutere, hvorvidt indholdsspecifikke diskussioner skulle flyttes til wiki'en (jf. ovenfor).
RSS-feeds (en slags "semi-push")Publicering af information i uniformt format. Interesserede kan abonnere med deres foretrukne reader.
Forskudt* (publiceres i realtid, men kan ses forskudt) / forskudt
Relevans: Giver mulighed for at følge udviklingsprocessen i form af både blog, forum og wiki.

Man kan forestille sig, at offentliggørelsen af udviklingen kan virke motiverende.

Kan i nogen grad betragtes som et alternativ til en "watchlist" (jf. ovenfor) - kræver dog at man akivt holder øje med konkrete emner.

Kunne det være en motivationsfaktor, hvis man tilbød et feed med ugentlig udviklingsstatistik?
TaggingMulighed annotationer med brugerens egne ord - man er ikke "låst" af en foruddefineret taksonomi.

Kategorisering ud fra egne definitioner (folksonomi).
Forskudt / forskudt
Benyttes som udtryk for kategorisering af indlæg på bloggen.

Kunne tagging være et alternativ til ovennævnte "rating" på forummet? Eller giver en afgrænset taksonomi mere mening (ex: 1-5 stjerner, relevant -> irrelevant, ...)?
KalendersystemerKan bruges til at tilgængeliggøre ens personlige kalender. Andre kan abonnere herpå og derved finde mulige mødetider etc., hvor begge / alle parter har tid.
Forskudt / forskudt
Benyttes næppe.

Relevans: Man kunne lave en slags road map over deadlines ift. skriveprocessen. Denne kunne med fordel tage form som en offentlig kalender så interesserede har mulighed for at synkronisere med egne kalendre. Kunne skabe motivation for at holde processen i gang, men kunne også demotivere, hvis deadlines ikke bliver mødt (denne dualisme gælder for så vidt for alle ovennævnte motivationstiltag).
Hyperlinks
Integrerede henvisninger (tekst, billeder, ...).

Kan benyttes ustruktureret og utypet.
Forskudt / samme (ift. ressourcen)
Benyttes over hele siden - både interne og eksterne.

Relevans: Effektiv navigation og oprettelse af relationer.
Fildeling á la Google D&S
Central opbevaring af elektroniske dokumenter.

Mulighed for at WYSIWIS.
Både-og / forskudt
Relevans: Editering i real-tid kunne være et alternativ / supplement til wiki'ens versionering.
Fildeling á la Aula
Som ovenfor, dog uden mulighed for WYSIWIS.
Forskudt / forskudt
Relevans: Ingen, hvis ikke samarbejde understøttes i real-tid.

Som ren dokumentdeling vil det bryde tanken bag wiki'en.
Social bookmarks

Forskudt / forskudt
?
SMS / MMS

Forskudt* / forskudt
?
Telefon / telekonference / Skype
Samme / forskudt
?


*) Mails, RSS-feeds etc. er principielt ensartede, da det er modtageren, der afgør tidsaspektet.

Monday, April 16, 2007

Spørgsmål til projektet

Værktøjet:
  • Hvor velvalgt er wiki-platformen til det aktuelle projekt? Herunder:
    • Hvordan skal den endelige tekst lineariseres? Vil det ikke medføre problemer, at wiki'en giver en masse multimedie-muligheder, der ikke umiddelbart kan omsættes til lineære medier som tekst?
    • Værktøjet er rettet mod tekstarbejde helt fra starten – men måske har man ikke lyst til at offentliggøre sine arbejdspapirer (faglig stolthed)? Kunne det være en fordel at skelne mellem offentlige og private sider, der gav forfatterne mulighed for at benytte samme værktøj til skrivearbejdet inden teksten er moden til offentliggørelse?
    • Har man bevidst valgt at benytte et evolutionsrettet værktøj til at lave et finitivt produkt? Eller er der tale om, at man blot har valgt et velkendt og let tilgængeligt værktøj? Burde man have udviklet et specifikt værktøj til skriveprocessen, der kunne understøtte (a) wiki-funktionaliteter i det omfang de stadig giver mening ved linearisering (fodnoter, versionering, formatering, ...), og (b) samarbejdsfunktionalitet som WYSIWIS (What You See is What I See)?
Produkt vs. proces:
  • Hvordan skabes der en referenceramme blandt forfatterne?
  • Hvor vigtigt er det, at processen konstant holdes i live? Hvordan sikres det?
  • Hvem bestemmer, hvornår bogen er færdig (deadline, afstemning, ...)?
Teoretiske perspektiver:
  • Referencerammer: Social konstruktivisme. Symbolsk interaktionisme. Hvilke fælles standarter kan man blive enig om.
  • Kollaboration vs. kooperation: CSCW. Placering af empirien iht. bl.a. mål, produkt, proces, samarbejde etc., samt efterfølgende sammenligning med andre perspektiver for at understrege empiriens placering.
Hvor står vi?:
  • Hvordan skal vi positionere os i forhold til projektet kollektivintelligens?

Konkretiserende spørgsmål:
  1. Hvilke egenskaber er nødvendige i et IT-værktøj til kollektiv forfattervirksomhed? ... og hvilke egenskaber kan potentielt besværliggøre denne proces?
  2. Hvordan bestemmes hvad der skal udgøre det endelige produkt, og hvem foretager disse beslutninger? Indgår alle bidragydere på lige vilkår eller opbygger man anerkendelse og meritter gennem løbende deltagelse?
  3. Hvordan skabes og opretholdes en konstant dynamik mellem deltagerne?

Monday, March 12, 2007

Foreløbig problemstilling etc.

Ved at følge det påbegyndte projekt på kollektivintelligens.dk, vil vi kaste lys over, hvordan en løbende diskussion om kollektiv intelligens bliver til et endeligt produkt i bogform. I den sammenhæng vil vi bl.a. forholde os til, hvor produktivt et wiki-baseret samarbejde kan blive, når wiki'en netop ikke er det færdige produkt. Af fundamentale problemstillinger ved at benytte en hypertekstplatform som udviklingsmiljø for et statisk, lineært produkt, er eksempelvis, at kontekstuelle links (interreferentielle links på tværs af teksten) kun er mulige i begrænset omfang på papir.


Med inspiration fra CSCW vil vi sætte empirien i forhold til spektret mellem kollaboration og kooperation. Desuden vil vi se, hvordan man benytter de tilgængelige værktøjer (diskussionsforum og wiki-diskussion) til at etablere og redefinere en fælles referenceramme og regelsæt for projektet som helhed såvel som de enkelte tekststykker.


Vi ser det som en mulighed, at vores analyserende arbejde kan blive en del af det endelige produkt. Det sætter dog sine begrænsninger, at vores projektforløb skal afsluttes væsentligt tidligere end bogens deadline. Vi vil som udgangspunkt sigte efter at lade tendenser og erfaringer i det empiriske arbejde, fungere som grundlag for en model for vidensdeling i wiki-baseret samarbejde.

- Ole, Niels & Jens

Labels / tags